Øresund

Om projektet

Novafos og Fredensborg Forsyning er i 2022 gået sammen om at undersøge muligheden for at etablere et fælles kommunalt renseanlæg – et vandressourcecenter. Et nyt vandressourcecenter kan erstatte 11 renseanlæg i de to forsyningsområder og rense spildevandet på tværs af kommunegrænser.

Placering 

Novafos og Fredensborg Forsyning undersøger mulige placeringer af et fælles kommunalt vandressourcecenter i Fredensborg Kommune. Placeringen skal leve op til mange krav. Vandressourcecenteret skal ligge med mere end 200 meter til boligområder, og der skal være gode adgangsforhold til arealet. Det skal ligge i nærheden af Øresund, hvor det rensede spildevand skal udledes. Vandressourcecenteret skal desuden ligge tæt på fjernvarmenettet, så vi kan udnytte potentialet for at producere grøn fjernvarme fra spildevandet. Arealet skal være stort nok til, at vi kan tilføje nye renseprocesser, hvis vi fremtiden skal rense for flere stoffer. Der skal også være mulighed for at bruge pladsen uden om til f.eks. vedvarende energikilder som solceller, formidling, rekreative aktiviteter og øget biodiversitet. 

Øresund
Et nyt vandressourcecenter skal ligge i nærheden af Øresund, hvor det rensede spildevand skal udledes. Novafos og Fredensborg Forsyning undersøger i 2023 mulige placeringer i Fredensborg Kommune. 

Proces og tidsplan

Novafos og Fredensborg Forsyning undersøger i 2023, hvor et fælles kommunalt vandressourcecenter kan placeres i Fredensborg Kommune. Byrådet i Frederikssund Kommune beslutter i løbet af 2023, hvilke(n) placering(er) Novafos og Fredensborg Forsyning skal arbejde videre med. Novafos og Fredensborg Forsyning skal derefter gennemføre flere undersøgelser af blandt andet miljø og økonomi for projektet. 

På den baggrund kan byrådet i Fredensborg Kommune sammen med byrådene i Allerød, Hørsholm, Furesø og Rudersdal beslutte, om Novafos og Fredensborg Forsyning skal gå i gang med at projektere et fælles kommunalt vandressourcecenter. Vi forventer, at det sker i 2024. 

Læs mere om, hvad der er sket i projektet indtil nu, og hvordan vi forventer proces og tidsplan bliver. 

Vores renseanlæg skal rustes til fremtiden 

  • Vi skal rense mere spildevand, fordi der kommer flere borgere og større aktivitet i erhverv og industri. 
  • Vi skal passe endnu bedre på vandmiljøet og rense spildevandet mindst lige så effektivt som i dag, selv om vi skal rense større mængder spildevand. 
  • Vi skal leve op skærpede krav til at rense spildevandet bedre for fosfor og kvælstof og nye krav til at rense spildevandet for miljøfremmede stoffer som rester fra medicin og kosmetikprodukter samt mål om at reducere klimaaftryk. Kravene er formuleret i EU’s udkast til revideret byspildevandsdirektiv. 
  • Vi har både en ambition om og et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling ved at producere grøn energi, reducere vores klimaaftryk og genbruge ressourcer.